Få mere plads i hjemmet
Hvis du bor i et hus, hvor pladsen er begyndt at føles trang, har du måske overvejet at flytte til en bolig med flere kvadratmeter at boltre sig på. Men det kan være lidt af en omvæltning, især hvis du og familien befinder jer godt, hvor I er. Måske har I adresse i et trygt kvarter, hvor I har en dejlig udsigt og et godt naboskab? Og hvor der er kort vej til skole, børneinstitutioner og indkøb? I så tilfælde bør du overveje, om det er muligt at bygge til og blive boende.
Byg op eller til siden
Alt efter hvilken type hus, du og familien bor I nu, er der forskellige måder, hvorpå I kan udvide pladsen. Drejer det sig om et hus i et plan, kan I overveje at bygge ovenpå og derved få en ny etage, der kan indrettes med flere værelser og eventuelt en ny stue. Hvis I ikke er meget for at gå i højden, kan I i stedet vælge at bygge til. Har I godt med ledig plads på matriklen, kan dette være den bedste løsning. Hvis ikke, kan I undersøge muligheden for eventuelt at tilkøbe mere jord. Hvis I bor i Sønderjylland kan en landinspektør fra Landsyd være en stor hjælp, da denne blandt andet kan rådgive og hjælpe med både opmåling og selve juraen omkring køb af jord. Sørg i det hele taget for, at du vælger en løsning der er lovlig og opfylder alle krav, samt er i overensstemmelse med lokalplanen for dit område.
Et anneks til ungerne
En tredje løsning, hvis du har ekstra meget plads at gøre med, er at opføre en separat bygning. Et anneks kan således være ideelt som gæstehus eller som ”børneafdeling”, hvis I har teenagere i familien. Find en pålidelig og erfaren bygherre og/eller arkitekt, der kan hjælpe dig realisere drømmen om mere plads.