Kan du lægge taget selv?

Skal du snart have lagt et nyt tag – og overvejer du at gøre det selv? Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man skal have et nyt tag, bl.a. hvilket tagtype man skal vælge, hvilket firma, der skal lægge det samt hvor mange kvadratmeter tag, der er tale om. Nogle har dog sikkert også overvejet et andet spørgsmål, nemlig om man må lægge taget selv. Hvis man f.eks. er god til at bygge og er en rigtig handyman, så kan man måske sagtens klare hele selv, så hvorfor betale en dyr timeløn til håndværkere? I denne artikel kommer vi med alt, hvad du skal vide, hvis du overvejer at lægge et nyt tag selv.

Det første spørgsmål, der dukker op, er naturligvis, om man overhovedet må lægge et tag selv. Det korte svar til det spørgsmål er ja. Man må godt lægge et tag selv – uanset om man er uddannet tagdækker, murer eller noget helt tredje. Der er ingen regler, der siger, at man skal have en bestemt uddannelse eller en bestemt erfaring for at man kan få lov til at lægge taget selv. I mange tilfælde kan det være en meget prisbillig måde til at få et nyt tag. Når man lægger taget selv, sparer man nemlig arbejdslønnen til håndværkerne, og det er faktisk en af de dyreste poster ved et nyt tag. Man skal således kun indkøbe materiale og afhente dem i det lokale byggemarked, f.eks. med en erhvervstrailer – og så er man egentlig klar til at gå i gang.

Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at gøre det hele selv, primært reglerne forbundet med at lægge et nyt tag samt din police hos forsikringsselskabet.

Hvis du vælger at lægge taget selv, er det dit ansvar at taget bliver lagt ordentligt. Det er dit ansvar at følge alle gældende regler og love – og det er dit ansvar at søge eventuelle tilladelser. Hvis du ikke gør det og derfor bygger ulovligt, kan du ende med at skulle rive det hele ned igen – og det koster altså en del mere end det ville gøre at få en tagdækker til at hjælpe til med taget.

Derudover skal du også være opmærksom på, om dit forsikringsselskab dækker eventuelle skader, der skulle forekomme ved taget. Forsikringsselskabet skal nemlig sikre sig, at taget er monteret korrekt for at de kan dække dit tab ved eventuelle skader. Hvis du ikke har lagt taget efter bogen ifølge dit forsikringsselskab, kan det sagtens være, at forsikringen kun dækker dit tag delvist eller måske slet ikke dækker.

Det er altså en mulighed for dig at lægge taget selv, men det er ikke noget, vi anbefaler, medmindre du selv er uddannet tagdækker eller lignende og har styr på hver eneste lille detalje ved udskiftning af et tag. Der er nemlig en kæmpestor sikkerhed i at have professionelle til at lægge taget – og så skal det også lige nævnes, at du i så fald også har adgang til håndværkerfradraget, som nemlig kun kan bruges på håndværkernes arbejdstimer. Det kan du altså ikke få, hvis du lægger taget selv. Vi anbefaler derfor, at du får et tilbud på et nyt tag hos Jysk Tagkompagni, så du er sikker på, at du får et tag, der er i tiptop stand og holder i mange, mange år.