Sådan kan belysning forbedre arbejdsmiljøet
Lys er om noget med til at give energi og overskud. Derfor er det også naturligt, at det spiller en vigtig rolle på arbejdspladser. For her er energi og overskud nemlig i høj kurs.
Der kan være meget at vinde på at gøre noget særligt ud af belysningen på din arbejdsplads. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal gøre noget ekstraordinært. Faktisk vil den bedste erhvervsbelysning være noget, man slet ikke tænker over. Ikke mindst fordi den bedste belysning blot er til for at forbedre arbejdsmiljøet, så du og dine medarbejdere kan fokusere på noget andet.
Brug lys til at fremme produktiviteten
Der er intet som sollys, der kan give energi til kroppen. Det kan du måske ikke helt forvente at genskabe indendørs. Alligevel kan der være inspiration at hente fra solen, når du skal skabe den rigtige belysning på arbejdspladsen.
Du kan nemlig bruge belysning til at fremme produktiviteten.
Sørg for, at der ikke er for mørkt på arbejdspladsen. Dæmpet belysning fortæller hjernen, at det er tid til at slappe af. Modsat vil alt for skarp belysning virke overstimulerende i længden, hvilket faktisk kan have samme trættende effekt.
Du skal med andre ord skabe en god og behagelig belysning.
Lys arbejdspladsen op fra flere vinkler
For nogle vil det måske virke nemmest blot at sætte lys i loftet. På den måde kan du nemlig enkelt kaste lys ud i hele lokalet. Men det er ikke altid den bedste måde at gøre det på. Tværtimod kan det være en god idé at lyset rummet op fra flere vinkler.
Sørg derfor også for at have belysning i de lavere niveauer. Det kan blandt andet bruges til at skabe mere fokuseret lys på et arbejds- eller skrivebord.
Samtidig er det vigtigt, at lyset ikke er for blændende. Det skal ikke forstyrre udsynet.