Udforsk universet med The Mandalorian

Siden den første film ramte biograferne i 1977, har Star Wars domineret verden. Den originale trilogi af film er sidenhen blevet efterfulgt at to mere. Der er desuden kommet flere tv-serier til universet, og den seneste er selvfølgelig den super populære The Mandalorian, som man kan se på Disney+.

Få din egen Baby Yoda

The Mandalorian er sjov at se, men vi blev også alle helt forelskede i Baby Yoda aka Grogu / The Child. Nu kan du heldigvis få din egen Baby Yoda figur, bamse eller højtaler samt en masse andre fede Mandalorian ting. Der er alt hvad hjertet kan begære til både børn og barnlige sjæle.

Lav dit eget lyssværd

Alle Star Wars fans har ønsket sig deres helt eget lyssværd. Det er heldigvis et hyggeligt og ret nemt projekt, som børn og voksne kan lave sammen. Brug en dag i ferien på at lave jeres eget lyssværd. I kan gå i skoven en dag og finde en kæp, som er den helt rigtige størrelse.

Når I kommer hjem, så kan I lægge den i vand. Næste dag er det meget nemmere at pille barken af. Fjern knopper med en kniv eller sandpapir. Hvis I ønsker ekstra detaljer, så skal I nu forme håndtaget med en limpistol. Pas på – de bliver varme! Det er de voksnes job. Når I har tilføjet detaljerne med lim, så er det tid til at male. Vælg jeres farver, og mal håndtaget, mens I holder i den anden ende. Når håndtaget er tørt, kan I male resten i jeres valgte farver.

Spil med The Mandalorian

Der findes også sjove brætspil med Star Wars tema. Man kan for eksempel købe et Mandalorian Monopoly. Det kan bringe jer mange timers sjov og leg. I kan også lege Mandalorian selv. Hvem skal være Din Djarin, og hvem skal være Boba Fett? Kun fantasien sætter grænser for jeres leg i en galakse langt, langt borte. Det er bare med at komme i gang.

Star Wars er for alle

Det fede ved Star Wars og The Mandalorian er, at det er for alle. Voksne har garanteret selv set filmene som børn, og leget at de var Luke og Leia. Nu får de selv ny ting at se, mens de kan introducere deres egne unger til Darth Vader, Yoda og alle de andre gode og onde væsner i galaksen.